Bille Trille Klæder sig ud
Bille Trille
Klæder sig ud
Udviklet af Savannah
På en grå og kedelig regnvejrsdag får Bille og Trille besøg af det gule fantasidyr, og pludselig bliver børnehaven fyldt med sjov, ballade og magi.
Det er tid til en spændende klæd-ud-fest med masser af overraskelser!
3-6 ÅR
Finurligt og sjovt spil fuld af muligheder for at lege og opleve!
LEG
Leg klæd ud sammen med Bille og Trille med masser af kostumer og fantasi.
PLATFORM
Download til mobil/tablet uden binding eller ‘køb-i-app’-gebyrer.
GAMEPLAY
I “Bille Trille klæder sig ud” kan børnene vælge forskellige kostumer, lege gæt og grimasser, spille sorteper eller male ansigter.
Der er utallige måder at have det sjovt på, og hver dag bringer nye overraskelser og magiske øjeblikke i børnehaven. Deltag i sjove aktiviteter og udforsk fantasifulde lege, der holder børnene engagerede og underholdt i timevis.
BAG OM SPILLET
HVORDAN SPILLER MAN?
“Bille Trille Klæder sig ud” er inspireret af børns naturlige nysgerrighed og fantasi.
Idéen til spillet opstod fra ønsket om at skabe en sjov og pædagogisk oplevelse, der kan bruges i både hjemmet og børnehaven. Spillet er udviklet af et dedikeret team af pædagoger og spiludviklere, som brænder for børns leg og kreativitet.
“Bille Trille Klæder sig ud” tilbyder en fleksibel og åben struktur, der giver børnene frihed til at udforske og lege uden begrænsninger. Med forskellige småspil tilpasset aldersgrupper og sværhedsniveauer, kan både de yngste og ældre børn nyde spillet.
Det er et perfekt værktøj til at stimulere fantasi og leg i børnenes dagligdag.










ANMELDELSE
BILLE TRILLE KLÆDER SIG UD
BILLE TRILLE
KLÆDER SIG UD
Andreas Lykke Jensen, børnekulturformidler på Biblioteket Frederiksberg
Beskrivelse
I Bille og Trille klæder sig ud følger vi de to velkendte børnespilsstjerner gennem en dag i deres børnehave fyldt med mange sjove aktiviteter, som børn med garanti vil kunne genkende fra deres egen hverdag. Som titlen antyder spiller udklædning en stor rolle. Både gennem et form for huskespil, hvor man først bliver præsenteret for nogle udklædte børn, og derefter skal huske præcis hvad de var klædt ud som. Men også i en mere fri leg variation, hvor man selv kan klæde sig ud med diverse masker, parykker, hatte og meget mere. Hvor det er ganske nemt at klæde sig ud, da man bare skal trække de forskellige remedier hen til barnet, så er det en del sværere at opnå et godt resultat, når der skal leges med ansigtsmaling. Her er det nemt at tegne forkert og ved siden af, og hvis man gerne vil forsøge at ramme de forskellige motiver fra malebogen, så kræver det en rolig finger og en stor mængde koncentration. Heldigvis er det nemt at slette ens mislykkede forsøg og prøve forfra igen. For de yngste børn vil denne del af spillet muligvis mest fungere som fri leg med kruseduller og farver, men for de lidt ældre, er det her et element, som vil udfordre dem på deres finmotorik.
Udover de forskellige udklædningslege og spil så kan man også bruge dagen i børnehaven på at lægge puslespil eller spille Sorteper. Der findes tre forskellige sværhedsgrader af puslespil, alle med forskellige motiver af Bille og Trille.
Vurdering
Der er bestemt grobund for en sjov og løjerlig dag i børnehaven med Bille og Trille klæder sig ud. De fem forskellige aktiviteter er legende, lærerige og nemme at gå til selv for de mindste. Måske lige på nær ansigtsmalinglegen, der kræver lidt mere finesse. Ved spillets formålsbestemte lege tilpasser sværhedsgraden sig børnenes niveau. Hver gang man gennemfører en udfordring bliver det lidt sværere, og hver gang man giver op, bliver det lidt nemmere. Som med alle andre Bille og Trille spil er universet og dets to genkendelige hovedpersoner charmerende og fulde af personlighed. Kvaliteten er i top, hvilket generelt gælder for alle Savannah entertainment spil , men hvis man skulle ønske noget mere, kunne det måske være i forhold til kvantiteten. Det tager ikke lang tid at få lagt de tre forskellige puslespil, som der stilles til rådighed. Og når det kommer til den frie udklædningsleg, er garderoben også en smule begrænset. Lidt flere valgmuligheder havde ikke skadet. Det ændrer dog ikke på, at Bille og Trille klæder sig ud er et ganske glimrende børnespil til børn i alderen 3-6 år.