Mini Morfi

Mini Morfi

Udviklet af Fuzzy House Aps

Mini Morfi er en by fuld af sjov matematik!

Overalt hvor du går, er der masser af muligheder for at lege med matematik i børnehøjde og i selskab med Mini Morfis hyggelige indbyggere, bliver det aldrig kedeligt.

4-6 ÅR

Mini Morfi er legende og underholdende matematik-univers til de små.

LÆRING

Mini Morfi har fokus på børns tidlige matematiske opmærksomhed.

OMTALE

Spillet er støttet og medfinansieret af Det Danske Filminstitut.

PLATFORM

Download til mobil/tablet uden binding eller ‘køb-i-app’-gebyrer.

GAMEPLAY

Mini Morfi er en sjov og hyggelig by med frisør, teater, garage og meget mere. Du arbejder med symmetri, når du laver sjove frisurer med Frisøren Funky. Du skal vælge de rigtige størrelser, når du laver en bil i Molly og Pollys bilforretning. Eller du kan lave mønstre til træerne på Alfies planteskole.

Visuelt bygger Mini Morfi på børnenes umiddelbare verden. Du kan finde masser af skønhed og matematik i hverdagens ting – i køleskabet, i skuffen eller i naturen. Matematik er overalt omkring dig.

BAG OM SPILLET

STYRKER BØRNS MATEMATISKE OPMÆRKSOMHED

Mini Morfi fokuserer på at styrke børns tidlige matematiske opmærksomhed på en legende måde.

Matematisk opmærksomhed er det begyndende fokus på matematiske begreber. At få øje for former, tal, størrelser og mønstre i daglige rutiner og hverdagsaktiviteter kan øge børns matematiske forståelse på længere sigt.

I Mini Morfi spillet møder man hverdagsgenstande som pasta, kiks, blade og ispinde. Det er med til at skabe en forbindelse til den fysiske verden, så børnenes opmærksomhed skærpes og de får øje på at der er matematik alle vegne omkring dem.

For at få det fulde udbytte af at arbejde med matematisk opmærksomhed i Mini Morfi, er det af stor betydning, at en voksen italesætter det, barnet møder i spillet.

adult-1
salat_kvadrat
salat_kvadrat
Artwork_Horizontal2732x2048-scaled
Image1_1_DK
Image2_1_DK
Image4_1_DK
Image5_1_DK
IMG_0501

ANMELDELSE

Matematisk leg og læring for de mindste

MATEMATISK LEG OG LÆRING FOR DE MINDSTE

Astrid Myrup, børnekulturformidler på Biblioteket Frederiksberg

I Mini Morfi går dit barn på opdagelse i en lille by, hvor hvert hus byder på små opgaver, som handler om former, mængder og tallene op til ti.

 

Beskrivelse

Mini Morfier et spil af det danske spilstudie Fuzzy House, som har fokus på at styrke de mindste børns matematiske evner. Spillet har en DIY-æstetik med korkprop-figurer, som man også selv kan bygge. Selvom læringen er i centrum er det i høj grad også et udforskningsspil, hvor barnet går på opdagelse i byen og undersøger, hvad man kan. Bag hver dør gemmer der sig en lille opgave, som fx handler om at bygge træer ved at lave mønstre af pasta, eller matche forskellige former og størrelser med hinanden. Barnet bestemmer selv rækkefølgen og styrer selv, hvornår det går videre til nye opgaver.

 

Vurdering

Mini Morfi er et rart og hyggeligt spil, som ikke er for ”lærings-agtigt” – barnet vil næppe opdage, at den matematiske opmærksomhed bliver sneget ind, for det er legen og undersøgelsen, der er i centrum.

Æstetikken lægger op til at man bygger bro til virkelige objekter, og fx fortsætter matematiklegen med ægte pastaskruer, bygger figurer af korkpropper osv. På den måde lægger spillet fint op til tværmedial leg og at den matematiske opmærksomhed fortsætter ind i hverdagen. Det kræver selvfølgelig, at den voksne spiller med, og ser det pædagogiske potentiale. For de yngste spillere (jeg testede på en 3-årig) var det en rigelig stor udfordring at få fingrene til at makke ret på et lille touch screen, med figurer der skulle trækkes og slippes ret præcist – så også af den grund kan der være behov for en voksen medspiller.

Andre spil der ligner

De mange små opgaver i Mini Morfikan minde om opgaverne i fx Lego Worlds minispil. Selve udforskningsdelen kan man også finde i andre af Fuzzy House’s produktioner.

Astrid Myrup har bloggen www.morsgamerblog.dk og er mor til to gamere fra 2017 og 2020.

MINI MORFI ER UDVIKLET AF

MINI MORFI ER UDVIKLET AF

MED STØTTE FRA