Rasmus Klump

Rasmus Klump

Udviklet af Tivoli A/S

Kom og leg med Rasmus Klump og hans venner, Skæg, Pingo, Pelle og Mille, samt naturligvis de to gavstrikker, Gøjen og Pilskadden.

Du kan spille spil, se film, høre bøger, tegne og male samt ikke mindst lave stakke af de bedste pandekager.

3-6 ÅR

Charmerende og underholdende app fyldt med sjove aktiviteter.

LEG

Væk nysgerrigheden med sjove lege og fortællinger om Rasmus Klump.

OMTALE

Gå på videre opdagelse i Tivolis Rasmus Klump-univers via dette link.

PLATFORM

Download gratis til din mobil og tablet. Mulighed for at tilkøbe film og bøger.

GAMEPLAY

Hvorfor er Rasmus Klump så populær? Tja, man kommer nok tættest på svaret, hvis man slipper glade småbørn løs en solskinsdag i en baghave med højt græs og en masse pinde.

Med en smule held, har de inden aftensmaden været gennem en urskov, besejlet de syv have, besteget Mount Everest og kun været inde efter et glas saftevand og et plaster undervejs.

BAG OM SPILLET

FORFATTERPARRET BAG RASMUS KLUMP

Rasmus Klump så dagens lys i 1951, hvor han startede som tegneseriefigur i danske aviser, og siden har Rasmus Klump-tegneserien været udgivet i mere end 20 lande.

Han blev en øjeblikkelig succes hos både børn og voksne takket være en enestående blanding af småbørnsvenlig fortælleglæde og en streg, der elegant formidler seriens sprudlende fantasiunivers.

Den første avis stribe blev udgivet den 17. november 1951 i Berlingske Aftenavis. Rasmus Klump og vennerne er skabt af ægteparret, tegner Vilhelm Hansen og forfatter Carla Hansen.

Antallet af de solgte hæfter, som kaldes ”Den blå serie”, har passeret 20 mio. eksemplarer siden 1951. Den første historie var Rasmus Klump bygger skib.

Hansen_Carla-768x768-1
vilhelm-768x768-1
RK-bygger-skib-1
RK-og-Mille-laeser-1
Pancake
Pyramide-film
Kortspil-1
Dans-musik
Painting-Mille
IMG_0501

ANMELDELSE

RASMUS KLUMP

RASMUS KLUMP

Andreas Lykke Jensen, børnekulturformidler på Biblioteket Frederiksberg

Beskrivelse

Næsten alle danske børn kender vel Rasmus Klump. På trods af sin høje alder på snart 74 år, er den nuttede bamse med prikkede bukser et stykke dansk børnekultur, som i den grad har formået at modstå tidens tand. Tivoli, som har gjort Rasmus Klump til forlystelsesparkens maskot med særlige Rasmus Klump parader og en legeplads, har også udviklet en app med udgangspunkt i universet. Appen giver adgang til forskellige aktiviteter, hvoraf flere af dem består i enten at lytte til Rasmus Klump på lydbog, læse de forskellige albums eller se Rasmus Klump film. Derudover kan man blandt andet pynte sin egen pandekage, spille forskellige brætspil og male i en Rasmus Klump malebog, der hjælper en med altid at male inden for stregerne.

 

Vurdering

Selvom appen er gratis at downloade, koster det penge at få adgang til langt størstedelen af indholdet. Og det kan hurtigt løbe op, såfremt man vil have fat i det hele. Dernæst er det ganske begrænset, hvor meget egentligt spilindhold man får igennem appen. En stor del af indholdet består som sagt af de klassiske Rasmus Klump tegneserier, film og lydbøger. Så er der et interaktivt element, hvor man kan pynte sine egne pandekager med alskens lækkerier, men et egentligt spilindhold får man kun gennem de tre brætspil, kryds og bolle, agurk og huskespil. Man kunne godt have ønsket sig, at udviklerne ville have designet deres egne små minispil i Rasmus Klump universet frem for blot at stille nogle allerede kendte brætspil til rådighed.

Skal man på ferie og vil man gerne undgå at slæbe for mange bøger med, så er det helt klart sagen med en app, der giver forældrene mulighed for at læse alle Rasmus Klump historierne højt, høre lydbøger eller lade børnene se filmene på en Ipad. Men leder man i stedet efter en app med en stor grad af interaktivitet, hvor barnet selv kan gå på opdagelse i sit eget legeunivers, så finder man det ikke her.

Kaster vi blikket imod lydsiden, så er både musikken og grafikken i den grad charmerende og indbydende. og de film som du kan se på appen er i en højere kvalitet, end hvad du finder på diverse streamingtjenester.

Rasmus Klump henvender sig til børn i alderen 3-6 år.

RASMUS KLUMP ER UDGIVET AF

RASMUS KLUMP

ER UDVIKLET AF

OG PRODUCERET AF

© 2022 Rasmus Klump P/S

image-1